Rikke Bay-Hansen Ny patient

Ny patient?

Klinikken er en psykiatrisk speciallægepraksis, der har overenskomst med sygesikringen, og derfor kræves det, at der foreligger en henvisning fra din praktiserende læge før du kan få en tid.

Når du er blevet henvist fra din egen læge, kan du tage kontakt til os i telefontiden. Vi vil så se på din henvisning, og tage stilling til, om vi kan tilbyde dig en tid. Grundet mange henvisninger er det desværre ikke p.t. muligt at tilbyde alle som henvender sig en tid.

foto af indgangsdøren og trappen


Konsultationerne

Ved den første samtale vil du blive udspurgt om blandt andet dit livsforløb, din sygehistorie, din fysiske tilstand, dine sociale forhold og dine aktuelle problematikker. Det er en god idé at medbringe en medicinliste, hvis du får medicin.

Hvis du har mulighed for det, må du gerne udfylde oplysningsskemaet, og medbringe det udfyldte skema ved den første konsultation.

Ved den første konsultation er der sat ekstra tid af. Ved de efterfølgende konsultationer er der afsat ca. 30 minutter. I enkelte tilfælde aftales andet.

Pårørende

Du er meget velkommen til at tage pårørende med til samtalerne. Det er ofte en fordel, både for dig og for os, så vi kan høre hvordan dine nærmeste oplever din tilstand.

Der vil løbende blive opstartet grupper for pårørende til patienter, der er i forløb i Klinikken grundet enten depression eller angst.

Samtykke

Ved dit første fremmøde vil du blive bedt om at tage stilling til hvilke oplysninger, der evt. må videregives til f.eks. din egen læge. Hvis du accepterer det, vil der blive sendt kopier af udvalgte notater til din egen læge, her særligt kopi af notatet efter den første og den sidste konsultation.
Herudover oplyses din egen læge almindeligvis om evt. medicinændringer.